Danish Norwegian Swedish
Din indkøbskurv er tom.

Kunde Udsagn


Kunde Udsagn

Skriv om din købsoplevelse her.

 

Bjørn E.H. Pedersen, Gråsten

Som helt grøn amatør med et lommekamera har Lars´Nikon blog været meget inspirerende og lærerig for mig. Efterfølgende mailudvekslinger og samtaler med Lars for at få afklaret hvilket udstyr der ramte mit behov var det stor hjælp i beslutningsfasen. Det hele er foregået meget professionelt og på en måde der har virket 100% reel, og givet af en person der går langt højere op i at formidle ”foto-glæden” og de muligheder der ligger i udstyret, end at generere omsætning for forretningen. Ordrehåndtering og levering var ligeledes helt i top. Taget i betragtning Lars ydermere også gerne hjælper med svar på spørgsmål vedr. udstyret, der er opstået efter at købet er foretaget giver mig som kunde og ”ny i spejlrefleks” en god fornemmelse af at der her virkelig er en person som sætter ”after sales service” meget højt. Jeg kan kun på det varmeste anbefale at handle hos Lars.

 

Lasse Sand, København V
Hej Lars,
og glædelig jul!
Jeg modtog kameraet helt som planlagt, lørdag d. 22/12. Lige i tid til at lære det lidt at kende inden juleaften.
Jeg vil blot sige tak for den vejledning du har ydet i forbindelse med købet af mit nye D5200. De overvejelser og tvivlsspørgsmål jeg havde forud for købet formåede du at besvare og klarlægge. Jeg finder dine priser konkurrencedygtige, og vil til enhver tid anbefale folk at kigge forbi din shop, når de skal bruge nyt kamera, objektiv eller andet… Det kan endda være jeg selv vender tilbage inden længe hvis/når jeg bliver grebet af foto-mani.
Vh og godt nytår!
Lasse Sand

Guldsmed Susanne Lanng
I mange år har jeg fotograferet med kompakt kameraer med en rigtig god macro og har meget længe ønsket at investere i et SLR kamera til brug i mit firma. Nu kom så endelig kameraet (med topkarakter fra www.dpreview.com) – fullframe Nikon D600 –som jeg bare måtte eje.

Jeg var heldig at finde Lars`s hjemmeside på nettet og ringede til ham for en snak – faktisk har jeg vist ringet adskillige gange om råd og vejledning. Han har været usædvanlig hjælpsom, så jeg var ikke i tvivl om at jeg måtte købe mit kamera hos ham. At jeg bor i jylland og han nær hovedstaden har ikke været noget problem. Han har desuden kunnet matche selv de billigste priser på nettet for mit nye Nikon D 600, hvilket også har været vigtigt for mig. 

Jeg spurgte Lars, om han ville teste kamera og objektiv før afsendelse, hvilket han sagde ja til - det har været en stor hjælp for mig, at han har taget sig tid til at kikke mit udstyr igennem for mig, da jeg er lidt grøn m.h.t. alt det nye kamera udstyr. Sikke en service.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil ringe til Lars igen for råd og vejledning næste gang, at jeg skal beslutte mig for, hvilke objektiver og filtre, der vil være det rigtige valg for mig. Så en stor tak Lars for din tålmodighed og en usædvanlig fornem kundepleje. Jeg vender tilbage.
 
Foto entusiast Lasse Kaiser

Da jeg for nylig købte mit nye Nikon D800 hos Lars, var det et længe opsparet behov, der lå til grund. Jeg havde i flere år har været i markedet til et Nikon full-frame digitalt spejlreflekskamera, som modsat de tidligere modeller, som jeg tidligere havde stiftet bekendtskab med, definitivt kunne tage konkurrencen op med, og helst overgå, 35mm filmmediet, selv medregnet Kodachrome 25/64's ellers uovertrufne kvaliteter. Dertil kom den bonus, at de AF full-frame objektiver, som jeg i de forgangne år havde købt til mine tidligere crop-frame kameraer, lige pludselig kunne udnyttes langt bedre end før.

Men mit problem var at finde en leverandør, som kunne levere som lovet, til den rette pris, og helst hurtigt, så jeg ikke var forpligtet af et købetilsagn i månedsvis. Det var en stor udfordring med D800 i det første halvår efter lanceringen, og er det formentlig stadig væk grundet den begrænsede produktion og den store efterspørgsel.

Lars leverede varen - Nikon D800 + et ekstra batteri (EN-EL15) iøvrigt netop den eftermiddag, hvor jeg skulle afsted til Paris. For at spare tid, inviterede Lars mig til en personlig afhentning. 

Når man har øvet sig på en Nikon D7000, går det hurtigt at indstille settings - det gjorde jeg i gaten i lufthavnen, og selv mine allerførste billeder - af Moulin Rouge i Montmartre - stod lige i skabet!

Batterigrebet (MD-B12) kom nogle dage senere, og da jeg så det Velbon GEO N830 kulfiber demostativ, Lars havde stående, vidste jeg at det var en værdig arvtager til mit 30 år gamle Velbon-stativ. Herefter bestilte jeg så en Velbon GEO N830 med et QHD-72Q hoved. Dette monster af et stativ (tænk Klodernes Kamp!) står klippefast, selv med et 3kg teleobjektiv monteret på kameraet.

Lars er en meget behagelig person at tale foto med, og han kender sit sortiment til fingerspidserne. Derfor kan jeg kun anbefale andre at handle Nikon hos Lars Kirstein / Nikon Photo Expert.

 

Selvstændig Lars E. Jensen

En hilsen fra en novice.

TAK for en ekstrem god SERVICE og en god PRIS.

Ja, ja – det måtte jo komme. I flere år har jeg levet med mit Nikon D200, men nu var tiden kommet til, at jeg ville skifte det ud – selvom min D200 stadig fungerer 100% - og altid har gjort det!

Det har været renset én gang i løbet af de år, hvor jeg har brugt det flittigt.

Adskillige gange har jeg været på Nettet og i ’specialforretninger’ rundt omkring, men der er ALDRIG nogen, som man kan få en seriøs ’fotosnak’ med. Enten er ekspedienten i forretningen for ung og uerfaren – nogle situationer totalt ligeglad, eller også er de KUN fokuseret på, at lange de dyreste varer over disken! Det er rigtig træls, at man ikke har ’nogen’ at tale med om sagerne – men dét har jeg fået, da jeg faldt over Nikonnyt.dk og NikonPhotoExpert.com, skal jeg lige sige! Det er en ren fornøjelse – og man føler sig i trygge hænder, både før, under og efter, at man har købt sine varer! Hér får man nemlig råd og vejledning med!

GLAD for, at have lært Lars Kirstein at ’kende’!

Jeg har ’kun’ talt med Lars i telefon og vi har udvekslet nogle e-mails, men dét har sg* været GODT for mig, at lære Lars at kende.  Da jeg havde fundet telefonnummeret til Kirstein Consulting APS, ringede jeg til Lars på et sent tidspunkt, hvor han sad i bilen på vej til et eller andet møde. Han lød til, at have al den tid i verden, som jeg havde brug for, da jeg forklarede ham mit behov for et nyt kamera. Jeg fortalte ham også problematikken med diverse fotoforretninger, og at jeg stadigvæk kun er ’novice’ med et kamera.

De fleste ville med garanti havde skyndt sig at få samtalen afsluttet, men ikke Lars. Han forklarede mig stille og roligt om ’sagerne’ – og jeg følte næsten, at jeg her havde fundet min ’foto-sjæle-ven’,

Hold da op, hvor en god oplevelse!

HVOR jeg skal handle fremover?

Det er der bestemt INGEN tvivl om – og hvorfor?
- det er nemlig ikke KUN service, snak og så videre hos Lars, næh, priserne er sg* også helt rigtige og fornuftige!

Det endte op med, at min søn Thomas, købte et D3200 og jeg selv et D800. Efterfølgende fortalte jeg Lars om en lille ’opgave’, som jeg snart skal på – sammen med mit nye D800. Jeg skal nemlig tage billeder af hunde, der arbejder på adskillige svære spor. Derfor skal jeg på stor afstand have taget nogle knivskarpe billeder af både hunde og hundeførere.  Det resulterede i, at jeg efter en god samtale med Lars, investerede i en Nikor AF-S 70-200mm f/2.8 - NR. 3 I KONGERÆKKEN – og dét har jeg heller ikke fortrudt, kan jeg lige hilse og sige! Hvis billederne af hundene ikke bliver gode, så er det bestemt kun MIN skyld, hvilket jeg nu ikke tror – også hér har jeg nemlig fået MANGE gode tips fra Lars, så jeg føler mig HELT KLAR!

Mange TAK til Lars for hans måde, at tackle en ’nybegynder’ som mig på!

 

Studerende og fotograf Søren Wrang 

”Jeg bestilte i marts 2012 et Nikon D800 samt to objektiver og batterigreb, på Nikonphotoexpert.com

Jeg havde gennem bestillingsprocessen en god dialog med Lars der ejer og driver Nikonphotoexpert.com. Jeg blev blandt andet gjort opmærksom på et nyt objektiv fra Nikon, som var et langt bedre alternativ end det jeg oprindeligt havde i tankerne.

Havde jeg bestilt hos en større forhandler, er jeg overbevist om at ordren blot var blevet gennemført uden denne uopfordrede rådgivning.

For at være blandt de første til at modtage det helt nye Nikon D800, valgte jeg at forudbetale hele ordren. Gennem min personlige dialog med Lars, og i kraft af den hyppige og passionerede aktivitet på hans blog, var jeg ikke i tvivl om hans og firmaets oprigtighed, hvorfor jeg forudbetalte uden at være nervøs. 

Jeg endte med at blive en af de første Nikon D800-ejere i Danmark, hvilket jeg kun kan takke Lars for.”

 

Kategorier